Agtrup Plast er en dansk familievirksomhed med rødder tilbage til 1972. Gennem årtier har de omsat faglig viden og praktisk knowhow til solide plastløsninger for industrien. Det er en virksomhed bygget på erfaring, ordentlighed og evnen til at følge med tiden uden at miste fodfæstet.
Samarbejdet mellem Agtrup Plast og Hegnet strækker sig mere end 15 år tilbage. Et langt og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi har fulgt virksomheden tæt og løbende justeret kommunikationen og det visuelle udtryk i takt med, at forretningen har bevæget sig, og verden omkring den har gjort det samme.
Opgaven
At sikre en sammenhængende og tidssvarende branding, der afspejler Agtrup Plasts faglighed, værdier og position i markedet. Og på det rette tidspunkt at gentænke og styrke identiteten, så den fortsat kunne understøtte vækst og konkurrencekraft.
Løsningen
Vi har arbejdet strategisk med Agtrup Plasts kommunikation over en lang årrække. Med fokus på at tydeliggøre, hvem de er, hvad de kan, og hvorfor man skal vælge netop dem. Da tiden var inde, gennemførte vi et rebrand og løftede den visuelle identitet på tværs af alle flader. Kommunikation, web, løbende indhold til Facebook og LinkedIn, nyhedsbreve og det samlede visuelle udtryk. Et arbejde, der bygger videre på virksomhedens historie og understøtter deres ambitioner for fremtiden.
Resultatet
Agtrup Plast fremstår i dag som en moderne og professionel industrivirksomhed med en klar identitet og et tidssvarende udtryk. En virksomhed, der hviler trygt på mange års erfaring, men samtidig signalerer udvikling, pålidelighed og fremdrift.


